Indledning og begyndelse

Vinmark etableres.

Efteråret 2007 og foråret 2008 bliver marken gjort klar.

I januar sættes flag til afmærkning af rækkerne.

Sidst i april bliver marken pløjet, fræset og harvet med

hjælp fra naboen og der er nu klar til plantning.

Der plantes på livet løs, huller graves planter sættes

i hullerne og der kan dækkes 2/3 for så at blive vandet

godt før der dækkes helt til, så her var der lavet arbejds

fordeling mellem os. Når vinstokken er dækket til skal

der et plast rør sættes over for at beskytte planten det

det første år, dem fjerner vi først året efter. Rør udskåret

af plast nedløbsrør på 25 cm, så jeg havde været på

miljø pladsen i Aalborg for at se efter brugte rør, og der

var fangst, men en tur til JemogFix for at hente flere

måtte vi også, og heldigvis havde de tilbud på dem,

så vi tog resten der var der.

 

Her på de sidste billede er vi kommet godt frem og det er så 3 år vi har planterne og der er enkelte af planterne

som var tykke nog til at de fik lov at beholde nogle klaser.

Alle vinsatokkene har ikke udviklet sig ens så det var ikke alle der satte frugt, det var kun Rondo der fik lov at bære enkelte klaser da de andre sorter som Boleo, Reberger og Capt. Curtis har udviklet sig ringere end Rondoén.

Høsten blev på 30 kg for Rondo i oktober måned, jeg måtte ud og plukke dem ned da natte frosten satte ind i oktober med minus 3 grader og druerne faktisk var

frosset dagen efter, men pyt de blev plukket og mosset på foodprocessoren og så sat til gæring og en uge efter blev de presset og hældt på kar for videre gæring.

 

Vintelt fra foråret 2014 hvor vi havde to nætter med natte frost, 1-2 graders minus. Vinplanterne var sprunget ud med op til 5 cm skud.

Jeg pakkede marken ind i presenninger og derved undgik jeg skade på planterne.

Det tog nogle timer men det var ikke forgæves.

Foxhillvin på hobby vingården

 

Foxhillvin etableret 2008.

 

Her marken med 450 planter i 2014.

Det første år var der kun en pind til vinen at gro op ad dog havde vi fået gravet endestolper ned lige efter plantningen og i løbet af året kom der flere pæle ned.

Vi har sat en stærk stolpe for hver ca. hver 15 m og der imellem igen en mindre stolpe for at holde trådene op.

Der begynder også at komme tråde på stolperne og vi har en øverst enkelt tråd til at bære det kommende net der skal over i modningstiden, den sidder i ca. 2 m

højde.

Vi laver et espalie efter metoden høj-Sylvoz, det vil sige at vi har drue klaserne til at sidde i ca. 160 cm højde og lader grene gå ned efter (lange sporer), så undgår vi at få problemer med ryggen da vi kan gå oprejst og vedligeholde løvvægen gennem hele sesonen. Samtidig har vi ikke problem med evt. tidlig natte frost som jo kommer ved jordhøjde i oktober når der skal høstes. Vi har heller ikke meget løv ovenover som ville dække for solen og så skulle have været fjernet. En anden ting som jeg har opdaget er at hønsene som ellers kun skulle holde rent på jorden også godt kan lide vindruer, så vi undgår at de kan tage dem højt oppe, erfaring fra sidste efterår da der var nogle enkelte klaser der fik lov at udvikle sig i ca. en meters højde.

I dag er hønsene dog væk da der blev lavet for mange store huller ved planterne.